airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Kom til Karrieremessen d. 25-26 Marts 2023 – din fremtid i Grønland starter her! 

Vi bygger bro mellem grønlandske studerende, fastboende færdiguddannede, potentielle jobkandidater og virksomhederne i Grønland.
Mød os derfor den 25.3 i Århus på SAS Radisson Blu og i København den 26.3 på Grønlands Repræsentation.

Specialeskrivning, praktikplads, sommerferiejobs eller fast arbejde - Mød din fremtid her 

Den grønlandske karrieremesse er for dig, der ønsker tættere tilknytning til eller en fremtid i Grønland. Messens formål er at bygge bro mellem grønlandske virksomheder, potentielle jobkandidater og Grønlandske studerende i Danmark/Udlandet, og giver dig en unik mulighed for at møde potentielle fremtidige arbejdsgivere.

På karrieremessen møder du mange spændende virksomheder, som er repræsentanter for det grønlandske erhvervsliv. Om du søger job, praktikplads. Sommerferiejob, kontakt for specialeskrivning eller bare inspiration, har vi det hele samlet til dig her.

Mød de grønlandske virksomheder 

Du kan møde et væld af virksomheder og organisationer fra Grønland, som alle kommer for at blive inspireret til deres næste ansættelse eller samarbejde. Måske er det en profil som netop dig, de leder efter.

Virksomheder du blandt andet kan møde på Den Grønlandske Karrieremesse:

Royal Greenland, Nukissiorfiit, Kommuneqarfik Sermersooq, Air Greenland, Avannata Kommunia, Kommune Kujalleq, Royal Arctic Line, Jobs.gl, Socialstyrelsen, Mittarfeqarfiit, Tusass, Qeqqata Kommunia, Naviair, Grønlands Erhverv. Niuernermik Ilinniarfik (Greenland business school), Socialstyrelsen, Departementet for Børn, unge og familier, Formandens Departement og HR-Udvikling, Løn- og personalestyrelsen og mange flere.

Spændende oplæg og aktiviteter

På messen kan du lytte til spændende og inspirerende oplæg og få en større indsigt i jobmarkedet i Grønland. Det kan give dig inspiration til din egen søgning efter det helt rigtige fremtidige job for dig.

Årets oplægsholdere er blandt andre Rikke Frederiksen, Juno Berthelsen, Kim Falck Pedersen og Naja Theresia Høegh, og de sætter alle fokus på mulighederne for en fremtid i Grønland.

Af andre aktiviteter kan nævnes CV-workshops, Virksomhedsdating, paneldebat, konkurrencer, musikalske indslag, podcastoptagelser og meget, meget mere – se programmet herunder.

Hent program

Få et større netværk 

Karrieremessen handler ikke kun om at bygge bro mellem studerende og nyuddannede med virksomheder. Det handler også i stor grad om at give dig muligheden for at opbygge dit netværk, så du kan få nye kontakter inden for dit felt.